Dette medie arbejder for at bringe veldokumenterede, relevante og forståelige nyheder om kendte personer, lokale profiler og andre offentlige figurer i Danmark. Vores redaktionelle arbejde skal tjene offentlighedens behov for viden – ikke blot interessen for privatpersoners liv. Derfor vurderer vi hver historie ud fra dens dokumentation, samfundsmæssige betydning og mulige konsekvenser for de berørte.
Vores journalistiske opgave
Vi skelner mellem nyheder, baggrund, analyse, kommentar og personlige vurderinger. Genrerne skal fremgå tydeligt, så læseren kan se, hvad der er dokumenterede oplysninger, og hvad der er fortolkning eller holdning. Vi tilstræber et klart sprog, en fair fremstilling og en nøgtern tone, også når en sag er kontroversiel eller vækker stærke følelser.
- Vi prioriterer oplysninger, der har betydning for samfundet, lokalsamfundet eller den offentlige debat.
- Vi adskiller bekræftede fakta fra ubekræftede påstande, rygter og spekulation.
- Vi forklarer væsentlig kontekst, når en enkelt oplysning ellers kan give et misvisende billede.
- Vi undgår at gøre en persons kendthed til den eneste begrundelse for omtale.
- Vi tager hensyn til både offentlighedens informationsbehov og de berørtes ret til et privatliv.
Dokumentation og kildekritik
En oplysning bliver ikke sand, fordi den gentages mange steder. Før publicering undersøger vi, hvor informationen stammer fra, hvornår den er fremkommet, og om kilden selv har en interesse i sagen. Vi søger så vidt muligt uafhængig bekræftelse og sammenholder oplysninger fra flere relevante kilder.
- Vi vurderer kildens viden, adgang til oplysningerne og mulige motiver.
- Vi kontrollerer navne, roller, datoer, citater, tal og andre centrale detaljer.
- Vi skelner mellem førstehåndsviden, dokumenterede oplysninger og oplysninger, der bygger på andres udsagn.
- Vi bruger ikke sociale medier som automatisk bevis for, at en hændelse har fundet sted.
- Vi gemmer relevant dokumentation, så redaktionen kan forklare, hvordan en væsentlig oplysning er blevet efterprøvet.
Hvis en oplysning ikke kan bekræftes tilstrækkeligt, lader vi den som udgangspunkt ude. Hvis den alligevel har væsentlig offentlig interesse, beskriver vi tydeligt dens usikkerhed, oprindelse og begrænsninger.
Forelæggelse og retten til at svare
Personer og organisationer, der udsættes for alvorlig kritik eller beskyldninger, skal have en reel mulighed for at forholde sig til de centrale oplysninger, før en historie offentliggøres. Forelæggelsen skal være præcis nok til, at den berørte forstår, hvad kritikken eller beskyldningen går ud på.
Et svar skal gengives loyalt og i en sammenhæng, der ikke fordrejer meningen. Hvis en berørt person ikke ønsker at udtale sig, eller ikke svarer inden for en rimelig frist, kan det oplyses uden at fremstille manglende svar som dokumentation for skyld. Ved nye væsentlige oplysninger vurderer vi, om den berørte skal have mulighed for at svare igen.
Berigtigelser og opdateringer
Fejl skal rettes hurtigt, synligt og præcist. Det gælder både faktuelle fejl, misvisende formuleringer, forkerte navne eller roller og oplysninger, der efter publiceringen viser sig at være utilstrækkeligt dokumenteret. En rettelse skal forklare, hvad der var forkert, og hvad der er korrekt.
- Små skrivefejl kan rettes uden en særskilt redaktionel forklaring, hvis meningen ikke ændres.
- Væsentlige fejl skal markeres tydeligt i artiklen.
- Vi ændrer ikke stiltiende en central oplysning for at skjule, at der har været en fejl.
- Hvis en artikel opdateres med nye oplysninger, skal opdateringen kunne skelnes fra den oprindelige tekst.
- Vi vurderer også fejl i overskrifter, billedtekster og visuelle elementer som en del af den samlede publicering.
Overskrifter og vinkling
En overskrift skal være dækkende for artiklens indhold og må ikke love mere, end teksten kan dokumentere. Vi undgår bevidst vildledende formuleringer, overdrevne konklusioner og ordvalg, der fremstiller en påstand som et faktum.
En kort overskrift må gerne være præcis og fængende, men den skal kunne læses sammen med artiklens kontekst. Vi bruger ikke en persons navn, billede eller kendthed til at skabe en dramatisk vinkel, hvis det ikke er relevant for selve historien.
Billeder og andre visuelle elementer
Et billede er også en redaktionel oplysning. Vi undersøger, om billedet viser den person, situation og tid, som billedteksten angiver. Vi oplyser, når et billede er arkivmateriale, illustrativt eller taget i en anden sammenhæng, hvis det er nødvendigt for at undgå misforståelser.
- Vi beskærer eller redigerer ikke billeder på en måde, der ændrer deres betydning.
- Vi bruger ikke manipulerede billeder som dokumentation for en virkelig hændelse.
- Vi tager særligt hensyn ved billeder af mennesker i sårbare eller ydmygende situationer.
- Vi offentliggør ikke billeder af børn uden en klar redaktionel begrundelse og en konkret vurdering af hensynet til barnet.
- Vi fjerner eller ændrer et visuelt element, hvis det viser sig at være misvisende eller brugt uden tilstrækkelig dokumentation.
Privatliv og offentlige personer
At være berømt, folkevalgt eller offentligt omtalt betyder ikke, at man har givet afkald på sit privatliv. Også kendte personer har krav på beskyttelse af private forhold, familieliv, helbred og personlige grænser. Omtale skal derfor begrundes i en konkret offentlig interesse og ikke alene i publikums nysgerrighed.
Offentlig interesse handler om forhold, som kan hjælpe mennesker med at forstå, vurdere eller deltage i væsentlige samfundsforhold. Offentlig nysgerrighed handler derimod ofte om detaljer, der ikke har en relevant forbindelse til personens offentlige rolle. Vi offentliggør ikke private oplysninger blot fordi de er opsigtsvækkende, lette at dele eller allerede omtales andre steder.
- Vi vurderer nødvendighed, relevans, dokumentation og mulig skade før omtale af private forhold.
- Vi begrænser detaljer til det, der er nødvendigt for at forstå historien.
- Vi udviser særlig tilbageholdenhed ved oplysninger om sygdom, sorg, familieforhold og andre følsomme emner.
- Vi respekterer, at en offentlig rolle kan være tidsbegrænset og ikke automatisk begrunder livslang omtale.
- Vi genovervejer ældre historier, hvis nye forhold gør den fortsatte omtale urimelig eller misvisende.
Børn og andre sårbare personer
Børn skal beskyttes mod unødig identifikation og belastende omtale. Vi offentliggør kun oplysninger om børn, når der er en tungtvejende redaktionel grund, og når omtalen kan forsvares ud fra barnets tarv. Kendte forældres offentlige status gør ikke automatisk deres børn til offentlige personer.
Vi udviser tilsvarende forsigtighed over for personer, der er udsat for ulykker, kriminalitet, alvorlig sygdom, vold eller andre belastende forhold. Identitet, billeder og personlige detaljer skal kun medtages, hvis de er nødvendige og rimelige i forhold til historiens betydning.
Anonyme kilder
Anonymitet er en undtagelse, ikke en genvej. Den kan kun forsvares, når kilden har en konkret og alvorlig grund til ikke at stå frem, og når oplysningerne har væsentlig offentlig interesse. Redaktionen skal kende kildens identitet og vurdere kildens troværdighed, adgang til oplysningerne og eventuelle interesser i sagen.
- Vi bruger ikke anonymitet til at skjule ubekræftede rygter eller personlige angreb.
- Vi forsøger at kontrollere centrale oplysninger gennem dokumenter eller uafhængige kilder.
- Vi forklarer læseren, hvorfor anonymitet er nødvendig, uden at afsløre kilden.
- Vi lover ikke en større beskyttelse, end redaktionen faktisk kan opretholde.
- Vi vurderer nøje, om en anonym kilde kan udsætte andre for urimelig skade.
Interessekonflikter og redaktionel uafhængighed
Redaktionelle beslutninger skal træffes ud fra journalistiske kriterier og ikke ud fra personlige relationer, politiske hensyn eller andre interesser. Medarbejdere skal være opmærksomme på situationer, hvor deres relationer eller tidligere involvering kan påvirke – eller få andre til rimeligt at opfatte – deres upartiskhed.
En mulig interessekonflikt skal håndteres åbent internt. Det kan være nødvendigt at lade en anden redaktør vurdere historien, at oplyse læserne om en relevant forbindelse eller at undlade at publicere. Oplysninger om kilder og redaktionelle beslutninger må ikke bruges til private formål eller til at påvirke en persons omdømme uden et dokumenteret grundlag.
Ansvar på sociale platforme og i delinger
En tekst, overskrift eller billedtekst skal være ansvarlig, også når den læses uden for sin oprindelige sammenhæng. Vi tager højde for, at uddrag kan blive delt alene, og at en kort formulering kan få større rækkevidde end den fulde artikel. Derfor skal de vigtigste forbehold og den nødvendige kontekst fremgå tydeligt.
Vi opfordrer ikke til hetz, chikane eller identifikation af personer, der ikke selv har en relevant offentlig rolle. Kommentarer og reaktioner må ikke ændre de journalistiske krav til dokumentation, fairness og hensyn.
Ansvar og løbende forbedring
Redaktionen har ansvaret for det samlede indhold, herunder valg af kilder, vinkling, overskrift, billeder og opdateringer. Vi gennemgår vores arbejdsmetoder, når en sag viser svagheder, og vi lærer af berigtigelser, begrundet kritik og ændrede oplysninger.
Disse principper skal hjælpe os med at arbejde selvstændigt, efterprøvbart og respektfuldt. De fritager os ikke for konkrete vurderinger; tværtimod kræver hver publicering en afvejning af dokumentation, offentlig interesse, proportionalitet og hensynet til de mennesker, der omtales.